Job hos ProTruck

Bliv en del af et stærkt team

Blokvognschauffør til store og små maskiner


Har du det bedst bag et rat, og kan du køre lidt af hvert? Så er du måske den blokvognschauffør, ProTruck mangler.

Om jobbet

ProTruck er én af Danmarks største leverandører af gaffeltrucks og specialmaskiner i alle størrelser. Med knap 100 ansatte fordelt på to lokationer i Odder og Ringsted, arbejder vi hver dag for at skabe værdi for vores kunder.

Som vores nye blokvognschauffør vil du komme til at køre i nogle af Danmarks største og nyere blokvogne og hurtigløbere. Vi ved, at lastbilen er vores chaufførers arbejdsplads. Det betyder, at alle vores biler er udstyret med alt, hvad du kan drømme om i moderne komfort og teknologi. Det er derfor også vigtigt, at vores grej bliver holdt 100% i orden. Her er præcision og vores medarbejderes gode energi ét af vores vigtigste kendetegn.

Du kan komme til at køre i ind- og udland, da vi sælger og eksporterer maskiner til hele verden.

Dine kvalifikationer
når det handler om dig, er du som person fleksibel, pålidelig og struktureret. Du har samtidig et naturligt servicegen og et godt humør.

Det er et krav, at du har erfaring med kørsel af blokvogn, og du er klar på, at der med jobbet kan være en del udedøgn, når vi kører med alle størrelser maskiner i Danmark, Skandinavien og det nordlige Europa. I weekenderne vil du dog altid have fri.

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med blokvognskørsel
  • Kørekort (minimum CE-kørekort)
  • Gyldigt førerkort
  • Gyldigt EU-kvalifikationsbevis
  • Det er en fordel, hvis du kan begå dig på engelsk og/eller tysk

Vi tilbyder
Hos ProTruck bliver du en del af en spændende virksomhed, der brænder for maskinløsninger og stærke kunderelationer. Mindst lige så vigtigt er vores medarbejderes udvikling, der prioriteres lige så højt som vores kunders tilfredshed – for vi ved, at vores ansatte er den mest værdifulde ressource.

Hos ProTruck får du:

  • En attraktiv lønpakke efter kvalifikationer inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • En arbejdsplads med markedets absolut bedste produktprogrammer.
  • Gode kolleger og en klar fælles mission i afdelingen.
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på holdånd, initiativ og medansvar.

Har du lyst til at blive vores nye kollega?

Alle indkomne ansøgninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt!

  • Tiltrædelse: maj 2026
  • Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler, så ansøg hurtigst muligt
  • Emnefelt: Blokvognschauffør
  • Ansøgningsmail: [email protected]

Om ProTruck


ProTruck har været på en enestående vækstrejse og er i dag én af Danmarks største leverandører af gaffeltrucks, terminaltraktorer, specialmaskiner og øvrige logistikløsninger med en årlig omsætning på over 400 mio. kr.

Denne markedsposition er opnået på bare få år siden starten i 2011. Nøglefaktorerne har været en kombination af de helt rigtige medarbejdere og en konstant indsats på høj kvalitet i både produkter og service.

I dag er vi 100+ dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.

Grundlagt

2012

Antal medarbejdere

+100

Regionale værksteder

6

Udekørende serviceteknikere

+35

Årlig omsætning

Over 400 mio DKK

Areal

+14.000 m2 faciliteter