Heavy-duty

Kvalitetssikre løsninger til de tungeste industrier

Heavy-duty maskiner til de tunge løft


Heavy-duty maskiner eller sværlastmaskiner på dansk er gaffeltrucks og specialmaskiner til de helt tunge løft. Denne type maskiner omfatter store gaffeltrucks,  straddle carriers og andre specialmaskiner. Disse maskiner benyttes i en bred vifte af industrier og udformes ofte med specialudstyr til den enkelte opgave. Hos ProTruck er vi førende indenfor store maskiner til alle brancher og applikationer. Der findes ikke det gods, som vi ikke kan hjælpe til at løfte.

Kalmar stor gaffeltruck
Big-Trucks

Gaffeltrucks til de tungeste løfteopgaver

De store gaffeltruck fra 8-85 tons benyttes i en lang række brancher, hvor en konventionel kontravægtstruck med høj kapacitet kan klare opgaven.

ProTruck er eksperter i at levere de tunge løsninger til en lang række brancher – herunder container-, stål-, beton-, logistik- og byggeribranchen.

Combilift Straddle Carriers
Straddle Carriers

Specialløsninger til godshåndtering

Denne type af heavy-duty kraner kan betjenes med traditionel styring eller fjernstyring. Maskinerne specialdesignes til den individuelle opgave og er kendt for at løse mange forskelligartede tunge løft – lige fra beton- og vindmøllefabrikken til havneterminalen.

Cometto MSPE-trailer
Hvad skal jeg vælge?

Specialmaskiner eller reach stacker til de tunge løft?

Til nogle af de helt tunge løft i vindmølle-, luftfart- og skibsindustrien benyttes special fremstillede reach stackers med kapaciteter op til 200 tons. Disse maskiner specialtilpasses til den enkelte opgave i tæt dialog mellem kunden, vores ingeniører og fabrikken.

En anden måde at håndtere disse ekstremt tunge løft kan være modulopbyggede, selvkørende transportvogne fra Cometto. ProTruck tilbyder her uendelig høj løftekapacitet, da vognene kan modulopbygges efter det specifikke behov. Her er det kun kørearealet og kundens behov, der sætter grænser.

ProTruck sælger - Simon Fjord
Hvem er vi?

Hurtigere, højere og stærkere

ProTruck er sat i verden for at skabe komplette logistik løsninger, der kan matche enhver udfordring i enhver virksomhed. Med Danmarks bredeste produktprogram kommer vi 360 grader rundt om enhver kunde og opgave.

Maskiner til tung industri – maskiner til de helt stor løft

I den tunge industri bliver grænserne konstant rykket, hvilket sætter større og større krav til maskinerne, der skal udføre arbejdet. Dette gælder særligt industrier såsom containere, vindmøller og beton.

Den danske og europæiske industrisektor bærer i  højere grad præg af håndtering af tungere og tungere materiel. Derfor er det vigtigt, at din virksomhed har en plan for, hvordan man løser de tungeste løft på den bedste måde både miljø-, sikkerheds- og driftsmæssigt.

Et godt eksempel på udviklingen af tung last er vindmølleindustrien. I dag har de største danskproducerede vindmøller vinger på omkring 80 meter i længden. Samtidig har de en nacelle, der vejer i omegnen af 400 tons. Størrelsen på sådan et last sætter særlige krav til maskinerne, der skal transportere dem.

I alle dele af samfundet er der fokus på grøn omstilling, hvor alle brancher gør deres for at mindske udledning af drivhusgasser.

Indenfor miljørigtig håndtering af tungt gods er ProTruck den førende virksomhed i Skandinavien. Vi er eksperter i store maskiner til de tungeste industrier. Når de konventionelle maskiner ikke slår til, er en stor gaffeltruck det rigtige valg. Vi har et af Danmarks bredeste udvalg af maskiner til tung industri fra nogle af branchens bedste mærker herunder Kalmar.

Reachstackers og terminaltraktorer til vindmølleindustrien og andre tunge industrier

Reachstackers er en af de mest alsidige maskiner til tung industri. Disse kraftfulde maskiner kan bruges til at løfte og stable container på havne, logistikcentre og industriområder.

En reachstacker kan konfigureres med en lang række forskellige aggregater, der gør det muligt at kunne løfte både naceller og vindmølletårne i vindmølleindustrien. Hertil kan de forskellige muligheder indenfor løfteåg nemt og hurtigt løfte og transportere – både fyldte og tomme containere på en større havneterminal.

Til havneterminaler er en terminaltraktor også et oplagt valg til transport af både 2 og 4 fods containere. En terminaltraktor kan med fordel også tilkobles med en translifter og kassette fra Movella, så det er muligt at transportere flere og mindre gods typer med én og samme maskine.

Med en reachstacker har du mulighed for at forskyde bommen, så du kan række ind over flere containerrækker, stable flere containere i højden eller let justere afstanden til det store element, du transporterer med to reachstackers på samme tid.

Reachstackers fra Kalmar er samtidig førende indenfor elektrificering, hvilket sikrer at selv de tungeste industrier kan drage fordel af de mange drifts- og klimamæssige fordele elektrisk drift giver.

Ideelle maskiner til containerhåndtering – reachstackers, empty container handlers og straddle carriers

Udover reachstackers har vi også et udvalg af Masted container handlers fra Kalmar, der er ideelle til at stable tomme containere i højden – hurtigt og effektivt. En tom container truck er derfor ideel til virksomheden, der ønsker en effektiv løsning, men ikke har behov for at stable containere i dybden.

Til containerhåndtering kan en straddle carrier ligeledes være et effektivt værktøj til at transportere containere over længere afstande. Denne maskintype samler containeren op under sig, hvorefter føreren kan køre afsted. En straddle carrier kan også benyttes til effektiv transport af andre godstyper såsom store betonelementer eller rør.

Få verdens største gaffeltruck hos ProTruck

Verdens største gaffeltruck er fra Kalmar og kan løfte op til 85 tons. Denne store gaffeltruck har ProTruck udviklet i samarbejde med Kalmar. Denne gaffeltruck er særligt anvendelig til de tungeste danske industrier med behov for at løfte både tunge og besværlige emner.

SPMT-trailere fra Cometto – uendelige muligheder

En SPMT-trailer er et af de mest fleksible og effektive værktøjer til at transportere ekstremt tunge laster. Det gør denne type specialløsning særligt god til projekter, hvor en traditionel gaffeltruck ikke er nok. SPMT-trailere fra Cometto kan kombineres på endeløse måder til at kunne flytte uendeligt tunge laster.

ProTruck er din tryghedsgaranti – service på tunge maskiner i hele landet

Hos ProTruck kan vi rådgive dig professionelt i store truck og specialløsninger. Her samarbejder vi med nogle af de bedste brands på markedet for heavy duty maskiner og specialudstyr. En investering i en større maskine, kan føles stor, hvorfor vi hos ProTruck tilbyder forskellige løsninger indenfor leasing og finansiering. Hertil sikrer vores stærke serviceteam, at dine maskiner altid køre optimalt. For os handler det nemlig ikke kun om salg men om optimal drift og totaløkonomi.

Skal du kun benytte en stor truck, reachstacker eller andet stort materiel for en kortere periode, har du rig mulighed for at leje en stor maskine hos os.

Brugte store gaffeltruck og andre maskiner til tung industri

Hos ProTruck har vi altid over 300 brugte maskiner på lager. Her finder du blandt andet brugte reachstackers og terminaltraktorer, der alle er gennemtestet og istandsat på vores professionelle værksted.  Alle maskiner er istandsat med kvalitetssikre reservedele, så de lever op til de høje kvalitetskrav i den danske industri.

Forbered din virksomhed på fremtiden med de rigtige maskiner til tung last

Uanset om det er en terminal med tomme containere eller vindmøllevinger på 80 meter på 400 tons, kan opgaven klares med de rette maskiner. Ved at investere i en stor truck, stor gaffeltruck eller specialmaskine som en reachstacker eller straddle carrier, investerer du i et marked med stigende krav til kapacitet, fleksibilitet og effektivitet.

  • På havne- og containerterminaler benyttes typisk en empty container handler eller reachstacker til at flytte og stable containere sikkert of effektivt.
  • I industrielle anlæg og fabrikker med modulopbyggede og meget tunge enheder, kan en stor gaffeltruck eller SPMT trailer være løsningen.
  • I logistik- og transportvirksomheder kan en straddle carrier gøre det muligt at flytte gods i stor volume med minimal manøvrering.

Projekter, der kræver noget udover det sædvanlige eller en skræddersyet løsning, er vores speciale. Tøv derfor ikke med at kontakte os – vi står klar med råd, beregning og demonstration.

Hvad koster en sværlast gaffeltruck?

En stor gaffeltruck +8 tons koster typisk fra 500.000 DKK og opefter. Du kan dog finde billigere alternativer, hvis du kigger i det brugte marked. Hos ProTruck står vi altid klar til at rådgive dig ud fra dine ønsker, behov og økonomi.

Bliv kontaktet af en ekspert


René Bertelsen

René Bertelsen

Salgsdirektør
Simon Fjord

Simon Fjord

Salgschef – Kalmar
Preben Andersen

Preben Andersen

Key Account Manager
Henrik Holst Mortensen

Henrik Holst Mortensen

Distriktschef – Nordjylland
Jørgen Stæhr

Jørgen Stæhr

Salgschef – Øst