I denne artikel giver vi dig en hånd. Her finder du derfor alle de vigtigste overvejelser, du bør gøre dig, inden du investerer i en ny el stabler.
En stabler er en af de mest benyttede maskiner, når det kommer til lager og logistik. Udvalget er derfor stort, og det kan være svært at vælge den rigtige truck ud af de mange muligheder. Vi har derfor samlet de vigtigste spørgsmål, du bør stille dig selv, før du investerer i en ny el stabler. Med denne guide, undgår du dermed at fejlinvestere i en maskine, der ikke dækker dit aktuelle behov og løfteopgaver.
For at vælge den rette stabler til dit behov, er en af de vigtigste faktorer at afgøre, hvor højt stableren skal kunne løfte. Løftehøjden har betydning for, hvilken masttype maskinen skal have.
En monomast løfter typisk 1600 mm og er derfor god til virksomheden med lavt til loftet. Stablere med mono mast har kun én profil og er med fuld friløft. Et fuldt friløft betyder, at masten ikke forhøjes, når gaflerne er hæves i maksimal højde.
Fuld friløft giver dermed fleksibilitet og er særligt brugbart, hvis stableren skal køre under lave hylder eller gennem døre.
En duplex mast løfter typisk op til 3000 mm – og fås både med og uden friløft. Uden fuld friløft forskydes masten, så snart gaflerne løftes, hvilket øger maskinens samlede højde. En duplex mast er derfor ideel til virksomheden med ekstra højt til loftet med høje reolhylder.
En triplex mast har tre profiler, hvilket gør det til den masttype, der kan løfte højest. En triplex mast kan typisk løfte gods i over 4,5 meters højde. Dette giver samtidig din stabler større friløft, hvilket gør det muligt at løfte gaflerne højt op uden, at mastens øverste sektion begynder at skyde op. Med en triplex mast får du en stor løftehøjde samtidig med, at maskinen bibeholder en relativt lav byggehøjde.
Triplex masten er mere alsidig i miljøer, hvor maskinen både skal kunne operere i områder med lav lofthøjde og samtidig håndtere last i højden.
Fuld friløft giver fleksibilitet og er særligt brugbart, hvis stableren skal køre under lave hylder eller døre.
Din stabler skal kunne løfte den maksimale vægt, som du har behov for. Det er derfor vigtigt, at du vælger en stabler med en løftekapacitet, der både opfylder din nuværende og fremtidige behov.
Inden du vælger din nye stabler, er det en god ide at overveje, hvilke situationer og opgaver du planlægger at skulle bruge stableren til. I bedste tilfælde tager du også dine fremtidige behov med i overvejelserne, så du investerer i en stabler, der kan tjene dig i mange år fremover.
Skal stableren primært benyttes til let transport over kortere afstande, læsning og losning af lastbiler eller ordreplukning, så er en gå stabler formentlig den rette løsning. Denne type stabler er nem og ergonomisk at manøvrere særligt i miljøer med mindre plads.
Skal maskinen derimod transportere flere paller på et større areal eller over længere afstande, kan en stabler med ståplade være det rette valg. En ståplade giver samtidig mulighed for en højere kørehastighed, hvilket i sidste ende betyder hurtigere og mere effektiv transport af gods. Uden en ståplade kan en stabler køre maksimal 6 km/t ud fra gældende lovgivning.
En anden vigtig ting at tage højde for er, om din drift og miljø kræver, at stableren har initialløft.
Et initialløft giver mulighed for at håndtere to paller ad gangen, da du med et initialløft får et sæt “ekstra” gafler – ét sæt ved jorden med hjul og ét sæt, der kan justeres i højden. Dette er særligt brugbart, hvis stableren skal køre lange afstande med flere paller ad gangen.
Initialløftet betyder også, at stablerens nederste sæt gafler kan hæves. Dette er særligt brugbart, når maskinen skal køre på ujævne flader, over dørtrin eller niveauforskelle, da det giver øget fleksibilitet til at komme rundt. Skal stableren derfor udelukkende køre på helt fladt gulv, er et initialløft ikke en nødvendighed.
Hvilken batteri din næste stabler skal udstyres med, er afhængig af, hvilke batterimuligheder den valgte model har. Her kan du typisk som minimum vælge mellem et blysyre eller lithium batteri.
Her er flere faktorer, du skal være opmærksom på, da batteriet primært skal vælges ud fra dit kørselsmønster. Her skal du generelt overveje, hvor tit du kan lade, samt hvilken drift maskinen skal indgå i.
Et blysyre batteri er ideelt til intensiv drift i 6-8, hvorefter maskinen skal lade tilsvarende timer. Modsat får du med et lithium batteri mere fleksibilitet, da du har mulighed for at lade i korte intervaller uden at skade batteriet. Et blysyre batteri skal samtidig vedligeholdes, hvor et li-ion batteri som udgangspunkt er vedligeholdelsesfrit.
Bliv endnu klogere, og læs mere om lithium batterier her.
Efter du har valgt den rette maskine og model, er der ligeledes mulighed for at tilføje ekstra udstyr og lave tilpasninger. Dette kan for eksempel være mere sikkerhedslys, tavle til plukkesedler eller sikkerhedsbøjler.
Optioner og ekstra udstyr kan være med til at give værdi og øge sikkerheden i det miljø, stableren skal køre i.
Telefon: +45 6966 3456
Mobil: +45 2971 9891
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 6966 3456
Mobil: +45 9215 9400
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 6966 3456
Mobil: +45 2971 0082
E-mail: [email protected]