Vognparken er skræddersyet til de produkter, som vi transporterer – maskiner som varierer meget i både størrelse og vægt. Vognparken betjenes af vores egne erfarne chauffører, som kender både produkter og kunder – og som sikrer en tryg og punktlig levering inkl. instruktion i brug af maskinerne.
Vores lastbiler og chauffører er sidste led i produktionskæden – og de gør hver dag en stor indsats for at vores kunder oplever os som hurtige, effektive og ordholdende. Stemningsbilledet nedenfor fra pladsen i Odder er et godt eksempel herpå.
Klokken er 12.12 en lørdag eftermiddag, og to ud af i alt fire chauffører har først nu afsluttet ugens sidste leveringer og afhentninger. Mandag morgen klokken 04.00 kører den første lastbil ud igen – og sådan arbejder vi i princippet 52 uger om året.
En god start på ugen ønsker ProTruck både medarbejdere, kunder og venner af huset.
ProTruck har været på en enestående vækstrejse og er i dag én af Danmarks største leverandører af gaffeltrucks, terminaltraktorer, reachstackers og øvrige logistikløsninger med en årlig omsætning på over 400 mio. kr.
Denne markedsposition er opnået på bare ti år siden starten i 2011. Nøglefaktorerne har været en kombination af de helt rigtige medarbejdere og en konstant indsats på høj kvalitet i både produkter og service.
I dag er vi 100+ dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.
Grundlagt | 2012 |
Antal medarbejdere | +100 |
Regionale værksteder | 6 |
Udekørende serviceteknikere | +35 |
Årlig omsætning | Over 400 mio DKK |
Areal | +14.000 m2 faciliteter |