NorSea Danmark er Danmarks største forsyningsbase. Som en stor aktør på markedet, har de ligeledes sat sig store, grønne ambitioner for fremtiden – og de har allerede taget de første og afgørende skridt mod en grønnere drift.
Samarbejde om en grønnere fremtid
NorSea Danmark er Danmarks største havnebase for energiproduktion på havet, hvor de tilbyder en lang række services inden for logistik og havnedrift til både olie-, gas og offshore vindindustrien. For at opnå både deres egne målsætninger og imødekomme kundernes behov, har NorSea Danmark sat fokus på grønne løsninger, der kan reducere deres eget og kundernes CO₂-afftryk. Denne rejse er ProTruck blevet en betroet partner i.
Grøn strøm til fremtidens maskiner
NorSea Danmark tænker bæredygtigt i alle led af virksomheden – store som små. Dette tæller alt fra fokus på madspild og grønnere menuer i kantinen til elektriske lastbiler, intelligent led-belysning og grøn energi på basen. Med 1.708 solceller på et af varehustagene, er NorSea Danmark selvforsynende i store dele af året på både varehusdrift og den elektriske del af maskinparken.
På trods af at løfte tungt, stort og forskelligartet gods, er det lykkedes NorSea Danmark at udskifte 80% af deres maskinpark til elektriske maskiner med alt fra mindre gaffeltrucks til de tungeste Kalmar maskiner.
Udover sine grønne initiativer, er NorSea Danmark en virksomhed, der sætter godt arbejdsmiljø og ergonomi på dagsordenen. Deres nye maskinpark er derfor særligt udvalgt og tilpasset i tæt samarbejde med medarbejderne og deres ønsker til kvalitet, funktionalitet og komfort.
Hos ProTruck er vi stolte af at være en del af NorSea Danmarks spændende udvikling, hvor vi har bidraget med råd og vejledning til, hvordan de kan nå deres grønne målsætninger.
Vi takker for det værdifulde samarbejde og ser frem til et fortsat stærkt partnerskab.