Gå til hovedindhold

Job hos ProTruck

Bliv en del af et stærkt team

Regnskabsansvarlig / Controller – højre hånd for CFO


ProTruck søger en regnskabsstærk og imødekommende profil, der bliver CFO’ens højre hånd og en central sparringspartner for økonomiteamet og resten af organisationen.

Har du erfaring med likviditetsplanlægning og likviditetsstyring?

Trives du i en bred rolle, hvor du både arbejder hands-on med økonomi, skaber overblik og hjælper kolleger videre?

Motiveres du samtidig af stort ansvar uden at have personaleledelse?

En central rolle i et godt team

Du bliver en del af et meget velfungerende økonomiteam, hvor man har det godt sammen på kryds og tværs, hjælper hinanden og løfter i fællesskab. Teamet varetager en række centrale regnskabsområder, herunder debitor- og kreditorbogholderi samt controlling.

Du refererer til CFO Mai Ann Rosendahl og får en vigtig rolle som faglig go-to-person. Når Mai er optaget af møder og andre ledelsesopgaver, er du med til at skabe overblik, ro og fremdrift for kollegerne. Stillingen rummer ikke personaleansvar.

Dine vigtigste opgaver

  • Varetage egne regnskabsopgaver og efter behov assistere med eller kvalitetssikre bogføring, bank- og balanceafstemninger, periodiseringer og valutareguleringer samt bidrage til måneds- og årsafslutning.
  • Arbejde med likviditetsplanlægning, leasingaftaler og frikøb samt sikre overblik over købs- og salgsordrer og korrekt regnskabsmæssig håndtering.
  • Udarbejde rapportering, analyser og beslutningsgrundlag til CFO og ledelse.
  • Kvalitetssikre økonomiteamets arbejde og hjælpe kolleger med blandt andet bogføring, moms, afstemninger og forståelse af økonomiske sammenhænge.
  • Håndtere forskellige ad hoc-opgaver og bidrage til at udvikle processer, dokumentation og rapportering.

Faglighed og personlighed vægter lige højt

Du har en relevant økonomisk uddannelse og praktisk erfaring fra en bred økonomifunktion. Din nuværende titel kan eksempelvis være regnskabsansvarlig, controller, financial controller eller senior accountant. Det afgørende er, at du har en stærk regnskabsforståelse, kan arbejde selvstændigt og ikke er for fin til selv at tage fat på bogføringen.

Erfaring med likviditetsplanlægning og -styring er et krav. Erfaring med leasing er en fordel, ligesom forståelse for projektøkonomi og erfaring fra en handels- eller servicevirksomhed vil være relevant. Du kan være en erfaren profil eller yngre med den rette erfaring og modenhed.

Din personlighed er mindst lige så vigtig som din faglige rygsæk. Du er naturligt udadvendt og opsøgende på en rolig og tillidsvækkende måde. Du skaber let relationer og tager initiativ til dialog, når der er behov for det, men har samtidig situationsfornemmelse og respekt for, at andre også har brug for ro og fordybelse.

Du tager ansvar, følger op og bevarer overblikket, også når arbejdsdagen udvikler sig anderledes end planlagt. Samtidig trives du med at hjælpe andre og formidle din faglighed på en konstruktiv og jordnær måde.

Systemer og arbejdsrammer

ProTruck anvender Microsoft Dynamics 365 Business Central samt Excel og er langt i forberedelserne til en større opgradering til en cloudbaseret løsning. Selve projektet forventes igangsat ved udgangen af 2026 med implementering i løbet af første halvår 2027.

Din tilstedeværelse på kontoret i Odder er vigtig, fordi rollen skal være tilgængelig for kollegerne. Arbejdstiden er som udgangspunkt kl. 8.00–16.00, samtidig med at ProTruck lægger vægt på frihed under ansvar og på, at fritid som udgangspunkt er fritid.

Du tilbydes en alsidig nøgleposition med stor selvstændighed, tæt samarbejde med CFO’en og mulighed for at præge arbejdsgange og rapportering. Ansættelsespakken omfatter løn efter kvalifikationer, 11 % pension, sundhedsforsikring og feriefridage efter ni måneders ansættelse.

Har du lyst til at blive vores nye kollega?

Alle indkomne ansøgninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt!

  • Tiltrædelse: Snarest muligt efter ansættelse
  • Emnefelt: Regnskabsansvarlig

Om ProTruck


ProTruck har været på en enestående vækstrejse og er i dag én af Danmarks største leverandører af gaffeltrucks, terminaltraktorer, specialmaskiner og øvrige logistikløsninger med en årlig omsætning på over 400 mio. kr.

Denne markedsposition er opnået på bare få år siden starten i 2011. Nøglefaktorerne har været en kombination af de helt rigtige medarbejdere og en konstant indsats på høj kvalitet i både produkter og service.

I dag er vi 100+ dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.

Grundlagt

2012

Antal medarbejdere

+100

Regionale værksteder

6

Udekørende serviceteknikere

+35

Årlig omsætning

Over 400 mio DKK

Areal

+14.000 m2 faciliteter