Gå til hovedindhold

Job hos ProTruck

Bliv en del af et stærkt team

Er du vores nye trucktekniker til brugte trucks?


Har du hænderne skruet rigtigt på, og har du en bred viden indenfor trucks og maskineri? Så er det dig, vi mangler til vores værkstedsteam i Odder.

Da en af vores truckteknikere går på velfortjent pension, søger vi nu en ny kollega til vores værksted i Odder. Her vil du indgå i en spændende hverdag med alsidige opgaver, der primært omfatter længerevarende renoveringer af trucks og andet materiel op til 9 tons.

Hos ProTruck er vi ikke kun eksperter i nye maskiner men har også specialiseret os i renoveringer og salg af brugte trucks. Som Danmarks hurtigst voksende truckfirma er vi stolte af at kunne tilbyde dig optimale arbejdsforhold i et topmoderne værksted med alle de faciliteter, du kan forestille dig. Vi mener nemlig, at kun det bedste er godt nok – både når det gælder dine arbejdsbetingelser og vores produkter.

Som vores nye tekniker til brugte trucks får du ansvar og rum til udvikling. Dine kompetencer sættes i spil sammen med dine dygtige kolleger, hvor du får rig mulighed for at opkvalificere og udvikle dig. Hos os løfter vi i flok, og der er en uformel omgangstone. Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere. Det giver nemlig en god stemning – og det smitter.

Om dig

Det er vigtigt for os, at du er løsningsorienteret og en teamplayer med stort fokus på kvalitet – du ved, at god service og holdbare løsninger får kunderne til at komme igen. Du er struktureret, har et godt overblik og ser detaljerne såvel som helheden.

Vi søger dig, der:

  • Har en bred, generel faglig viden inden for mekanikerfaget.
  • Har erfaring med fejlsøgning og diagnosticering via testprogrammer på computer.
  • Kan lide at dygtiggøre og udvikle sig
  • Er ansvarsbevidst og stabil
  • Har ordenssans og overblik
  • Har gyldigt kørekort til personbil

Du kommer gerne med erfaring inden for reparation af brugt materiel – optimalt fra gaffeltruckbranchen eller anden beslægtet branche som landbrugsbranchen eller entreprenørmaskiner. Relevant erfaring kan dog også komme fra udlejningsbranchen. Erfaring med el-maskiner er også en stor fordel.

Hos ProTruck tilbyder vi dig:

Hos ProTruck tilbyder vi dig en fuldtidsstilling i en virksomhed, der er kendt for sine gode arbejdsvilkår, og hvor der er rig mulighed for at udvikle sig.

Du bliver en del af et erfarent og dynamisk team, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder. Vi lægger vægt på frihed under ansvar i en effektiv arbejdsdag, hvor der altid er plads til et godt grin og fællesskab.

  • En attraktiv lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring
  • Mulighed for personlig og teknisk kompetenceudvikling i form af kurser m.m.
  • Ansættelse i et velfungerende og erfarent team af kolleger
  • Gode arbejdsvilkår på et moderne værksted med frihed under ansvar
  • En spændende og afvekslende arbejdsdag med masser af udfordringer
  • En virksomhed, der er certificeret importør af Cat Lift Trucks og Kalmar i Danmark
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor fokus er teamånd, initiativ og medansvar
  • Fleksible arbejdstider

Har du lyst til at blive vores nye kollega?

Alle indkomne ansøgninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt!

  • Tiltrædelse: Snarest muligt
  • Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler, så ansøg hurtigst muligt
  • Emnefelt: Trucktekniker
  • Ansøgningsmail: [email protected]

Om ProTruck


ProTruck har været på en enestående vækstrejse og er i dag én af Danmarks største leverandører af gaffeltrucks, terminaltraktorer, specialmaskiner og øvrige logistikløsninger med en årlig omsætning på over 400 mio. kr.

Denne markedsposition er opnået på bare få år siden starten i 2011. Nøglefaktorerne har været en kombination af de helt rigtige medarbejdere og en konstant indsats på høj kvalitet i både produkter og service.

I dag er vi 100+ dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.

Grundlagt

2012

Antal medarbejdere

+100

Regionale værksteder

6

Udekørende serviceteknikere

+35

Årlig omsætning

Over 400 mio DKK

Areal

+14.000 m2 faciliteter