Gå til hovedindhold

Job hos ProTruck

Bliv en del af et stærkt team

Barselsvikar til AR/debitor


Er du god til at jonglere med tal og har orden i penalhuset? Så bliv en del af teamet hos ProTruck, hvor vi mangler en barselsvikar med ansvar for bankafstemning og debitorbogholderi.

I jobbet bliver du en vigtig medspiller i vores økonomiteam, der foruden dig, består af fem dedikerede medarbejdere. Du bliver en del af en travl og alsidig hverdag i et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og frihed under ansvar. Hos ProTruck prioriterer vi fællesskabet højt, for vi ved, at de bedste resultater skabes gennem holdånd, samarbejde og et godt arbejdsklima.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Daglig bogføring af indbetalinger og afstemning af debitortilgodehavender, PBS-betalinger og bankafstemning mv.
  • Opfølgning på forfaldne tilgodehavender på mail og telefon.
  • Momsafstemning og indberetning af moms.
  • Håndtering og indberetning af udenrigshandel med tjenester.
  • Stikprøvekontrol af, at der salgsfaktureres efter de udstukne retningslinjer.
  • Deltage i afstemninger og månedsafslutninger samt årsregnskabsaflæggelse.

Udover de primære arbejdsopgaver bliver du samtidig en medspiller i beslutningsopgaver. Listen af opgaver kan ligeledes udbygges, og du må gerne byde ind på andre opgaver, hvor dine kompetencer kan komme i spil. I jobbet får du en bred kontaktflade, da du samarbejder med både kunder og kolleger i egen såvel som i andre afdelinger.

Dine egenskaber og kvalifikationer:

  • Du er finansøkonom, finansbachelor eller nyuddannet indenfor kontor/økonomi.
  • Du behersker både dansk og engelsk på skrift og i tale.
  • Du har flair for IT og gerne med højt kendskab til Office 365.
  • Pligtopfyldende, systematisk og detaljeorienteret.
  • Godt humør og nysgerrig på arbejdsopgaver.
  • Teamplayer og god kollega.

Vi kigger mere på personlighed end på et langt CV. Hvis du er et match, investerer vi hellere end gerne i vores medarbejderes faglige oplæring og udvikling – så længe du er omstillingsparat, struktureret og har lyst til at lære.

Vi tilbyder hos ProTruck:

En fuldtidsstilling i en ambitiøs og dynamisk virksomhed, der er kendt for gode arbejdsvilkår, lønpakke efter kvalifikationer inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring.

Vores økonomiteam består ud over dig af to kreditorbogholdere, en controller, en regnskabsmedarbejder, en studentermedhjælper og en økonomichef.

Som økonomifunktion er det vores fælles opgave at holde styr på butikken og supportere den øvrige forretning med processer og nøgletal, der understøtter det værdiskabende samarbejde med kunder og leverandører.

Har du lyst til at blive vores nye kollega?

Alle indkomne ansøgninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt!

  • Tiltrædelse: 1. januar 2027
  • Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler, så ansøg hurtigst muligt
  • Emnefelt: AR/debitor
  • Ansøgningsmail: [email protected]

Om ProTruck


ProTruck har været på en enestående vækstrejse og er i dag én af Danmarks største leverandører af gaffeltrucks, terminaltraktorer, specialmaskiner og øvrige logistikløsninger med en årlig omsætning på over 400 mio. kr.

Denne markedsposition er opnået på bare få år siden starten i 2011. Nøglefaktorerne har været en kombination af de helt rigtige medarbejdere og en konstant indsats på høj kvalitet i både produkter og service.

I dag er vi 100+ dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.

Grundlagt

2012

Antal medarbejdere

+100

Regionale værksteder

6

Udekørende serviceteknikere

+35

Årlig omsætning

Over 400 mio DKK

Areal

+14.000 m2 faciliteter