Nyheder

ProTruck A/S leverer komplet truck-flåde til Bladt Industries

ProTruck A/S har netop gennemført leverance af en større flåde af Hyster gaffeltruck til Bladt Industries, som er en entreprenørvirksomhed med speciale i store og komplekse stålkonstruktioner.
Facebook
LinkedIn
Twitter
Email

ProTruck A/S har netop gennemført leverance af en større flåde af Hyster gaffeltruck til Bladt Industries, som er en entreprenørvirksomhed med speciale i store og komplekse stålkonstruktioner. Bladt Industries opererer inden for tre kerneforretningsområder:
–        vind og vedvarende energi
–        olie og gas energi
–        infrastruktur.
Med konstant fokus på effektivitet, leveringstid og kvalitet producerer Bladt Industries en bred vifte af stålkonstruktioner – herunder turnkey løsninger, til både on- og offshore projekter. Kompetencerne omfatter blandt andet fundamenter og transformerstationer til offshore vindmølleprojekter, sugeankre, topsides og såkaldte jackets til olie- og gasprojekter samt bygninger, broer og havneanlæg til infrastrukturelle projekter.

Til at løse løfte- og transport opgaver fra 1 – 52 ton har Bladt valgt en komplet Hyster løsning bestående af 12 maskiner fra ProTruck A/S, herunder 6 eldrevne gaffeltruck, 4 dieseldrevne gaffeltruck og en fabriksny 52 ton sværlast gaffeltruck.
Distriktschef Simon Fjord udtaler at kombinationen af høj kvalitet, 24-7-365 service samt direkte levering fra eget lager var blandt de afgørende årsager til at ProTruck A/S fik håndslag på handelen. Aftalen er en såkaldt rental aftale hvor maskiner, drift og service er dækket via ProTruck.

Skriv søgeord og tryk Enter for at søge

Shopping Cart

Ingen varer i kurven.