Job

Salgssupporter med styr på finansiering

ProTruck er en virksomhed i rivende udvikling. Nu mangler vi en back-office supporter, der kan gribe bolde og styre vores leasing- og finansieringsaftaler.

Du er allerede en ørn til tal! Hvilken tal-branche du kommer fra er ikke så vigtigt, bare du har lysten til at arbejde med leasingkalkulationer og finansieringsaftaler. Hvis det lyder fremmed, skal du vide, at vi nok skal klæde dig på til opgaven.

Uanset hvad, så har du med sikkerhed orden i penalhuset og et skarpt blik for tallene fra 1 til mange millioner. Du kan gribe mange bolde på én gang og stadig holde det forkromede overblik.

Som salgssupporter hos ProTruck …

– bliver du en del af en spændende salgsafdeling, hvor du skal fungere som Back Office-supporter til vores syv udekørende sælgere. Du bliver en nøglespiller, der skal drive en effektiv papirgang og sikre en optimal kundeoplevelse fra aftaleindgåelse frem mod levering.

Når det handler om dig …

– så er du struktureret, smilende og rolig i dit arbejde og et udpræget ordensmenneske, der har det forkromede overblik og formår at følge dine opgaver til dørs. Du vil blive en del af en spændende vækstvirksomhed, der prioriterer vores medarbejders udvikling lige så meget som vores kunders tilfredshed.

Dine opgaver vil primært være:

  • Kontrol af leasingkalkulationer samt etablering af finansieringsaftaler med forskellige leasingselskaber
  • Lave kreditvurderinger for salgsafdelingen
  • Professionel rådgivning og support til salgsstyrken omkring finansielle løsninger
  • Udvikling af samarbejde med leasingselskaberne
  • Vedligehold af stamdata i Microsoft Dynamics NAV
  • Salgsadministrative opgaver i bred forstand, herunder support til syv eksterne salgskonsulenter
  • Kontrol og registrering af salgsordrer
  • Fakturering af ordrer
  • Tæt samarbejde med Økonomiafdelingen omkring leasing

Dine kvalifikationer:

  • Gymnasial uddannelse (HHX, STX, HTX etc.)
  • Kort eller mellemlang videregående uddannelse, evt. faguddannet som bankassistent, leasingmedarbejder eller kontorassistent/salgsassistent
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra entreprenørmaskine-branchen, lastbilbranchen, bilbranchen, maskinudlejningsbranchen eller et leasingselskab
  • Du begår dig ubesværet på dansk, engelsk og gerne tysk, såvel i tale som skrift
  • Du har erfaring med arbejde i ERP-systemer, gerne Microsoft Dynamics NAV
  • Du er vant til at arbejde med diverse Microsoft Office-programmer

Når det handler om os …

– så er vi en ung og spændende en logistikvirksomhed for intern transport. Vi er eneforhandler af Hyster gaffeltrucks, hvor vi dækker hele spektret fra 1-60 ton og er desuden leveringsdygtige i et bredt udvalg af supplerende maskiner, hvor vi sætter kvalitet, ergonomi og bæredygtighed i højsædet.

Vi prioriterer vores medarbejderes udvikling lige så meget som vores kunders tilfredshed. Du kommer til at arbejde i et ungt team på fire personer i en dynamisk hverdag, hvor I sammen løfter de mange opgaver, der kommer ind fra vores eksterne salgsstyrke.

Vi tilbyder

  • Optimering af dine kompetencer, så du er klædt på til jobbet
  • En superattraktiv lønpakke inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring
  • En arbejdsplads med markedets absolut bedste produktprogrammer
  • Gode kolleger og en klar fælles mission
  • At du bliver en del af et ungt, dynamisk team i Danmarks hurtigst voksende gaffeltruckfirma
  • Et godt arbejdsklima, hvor fokus er teamånd, initiativ og medansvar
  • En fast stilling i en dynamisk og veletableret salgs- og servicevirksomhed, som er i rivende udvikling
  • Masser af udfordringer og mulighed for selv at præge din fremtid
  • Mulighed for faglig og personlig kompetenceudvikling med fokus på dig og dine ambitioner

 

Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge, men for den rette kan der være mulighed for deltid på f.eks. 32 timer.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt administrationschef Gitte Laursen, telefon 2971 9900

Alle indkomne ansøgninger bliver naturligvis behandlet fortroligt.

 

Har du fået lyst til at blive vores nye kollega?

Så send dit CV og din personlige ansøgning til job@protruck.dk
Skriv Salgsassistent til leasing i emnefeltet.

Alle indkomne ansøgninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt!

Tiltrædelse: Snarest muligt dog senest den 1. oktober 2022.
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler, så ansøg hurtigst muligt
Afspil video

ProTruck A/S

ProTruck har været på en enestående vækstrejse og er i dag én af Danmarks største leverandører af gaffeltrucks, terminaltraktorer, specialmaskiner og øvrige logistikløsninger med en årlig omsætning på godt 400 mio. kr. Denne markedsposition er opnået på bare 10 år siden starten i 2011. Nøglefaktorerne har været en kombination af de helt rigtige medarbejdere og en konstant indsats på høj kvalitet i både produkter og service. I dag er vi 90 dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.

Fakta om ProTruck A/S

Grundlagt: 2012
Antal medarbejdere: +80
Regionale værksteder: 6
Udekørende serviceteknikere: +35
Årlig omsætning: Ca. 400 mio DKK
Areal: +14000 m2 faciliteter
Læs mere
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:
administrationschef Gitte Laursen
Tel: +45 2971 9900

Skriv søgeord og tryk Enter for at søge

Shopping Cart

Ingen varer i kurven.