Din fornemmeste opgave bliver at åbne døre og skabe nye salgsmuligheder hos ProTrucks kunder i Nordjylland – nye såvel som eksisterende. Dette indebærer opsøgende salg og afholdelse af kundemøder, hvorfor en stor del af din tid vil gå på landevejen. Når du ikke er ude at besøge kunder, arbejder du ud fra ProTrucks helt nye Aalborg-afdeling, som er placeret midt på Aalborg Havn blandt potentielle kunder og samarbejdspartnere. Du vil være ansvarlig for hele salgsprocessen fra den indledende kontakt og det første kundemøde til tilbuddet er afgivet og den endelige kontrakt er underskrevet.
På samme tid arbejder du aktivt med at skabe og vedligeholde værdifulde og langvarige relationer til dine kunder, som kan være alt fra den selvstændige landmand til den store industrikunde.
Du bliver en del af et dygtigt og erfarent team med mulighed for faglig sparring, støtte og udveksling af viden. Du vil få direkte reference til ProTrucks salgsdirektør, som leder med en høj grad af frihed under ansvar. Du bliver oplært i ProTrucks grundprincipper og vil have et stærkt team, som til enhver tid står klar til at gribe dig. Derfor forventes det, at du er typen, som nyder at kaste sig ud på dybt vand, og som også selv tager initiativ og ansvar for sin faglige udvikling i virksomheden.
Relationsskabende og dedikeret sælger med kommercielt mindset
Helt essentielt for din succes i stillingen er, at du formår at skabe og vedligeholde nogle gode relationer til potentielle og eksisterende kunder. Du er derfor en relationsbåret sælger med format som ved, at det kræver struktur og tålmodighed at vinde kunden – ikke bare nu, men også på lang sigt.
Derudover kræver stillingen, at:
Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med leasing og/eller salg af biler, lastbiler, gaffeltrucks eller lignende til erhvervskunder.
Vil du være en del af Danmarks stærkeste team?
Selvstændighed, flittighed og initiativ ligger dybt i ProTrucks DNA. Som distriktschef kan du derfor se frem til en selvstændig stilling med frihed, fleksibilitet, medbestemmelse og plads til høj performance i en succesfuld virksomhed i stor vækst. ProTruck er kendetegnet af en flad struktur og en stor sammenhængskraft samt en ledelse, som gerne går den ekstra mil for at sikre medarbejdernes trivsel i dagligdagen.
ProTruck ved, at de har Danmarks stærkeste team. Derfor tager de også hånd om deres medarbejdere og tilbyder, udover gode fysiske rammer, en række attraktive personalegoder blandt andet i form af sociale arrangementer og udlandsture, som samler medarbejderne og understøtter den gode kultur i virksomheden.
Til rekruttering til denne stilling benytter vi Asgaard recruiment. Upload derfor dit cv og ansøgning her: https://asgaardrecruitment.dk/stillingsopslag/?hr=show-job/122364&locale=da_DK
Alle indkomne ansøgninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt!
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:
(Bemærk: Ansøgninger skal ikke sendes til denne mail.)
ProTruck har været på en enestående vækstrejse og er i dag én af Danmarks største leverandører af gaffeltrucks, terminaltraktorer, specialmaskiner og øvrige logistikløsninger med en årlig omsætning på over 400 mio. kr.
Denne markedsposition er opnået på bare ti år siden starten i 2011. Nøglefaktorerne har været en kombination af de helt rigtige medarbejdere og en konstant indsats på høj kvalitet i både produkter og service.
I dag er vi 100+ dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.
Grundlagt | 2012 |
Antal medarbejdere | +100 |
Regionale værksteder | 6 |
Udekørende serviceteknikere | +35 |
Årlig omsætning | Over 400 mio DKK |
Areal | +14.000 m2 faciliteter |
ProTruck A/S - Vest
Jernaldervej 100
8300 Odder
Tlf.: 6966 3456
Fax: 6966 3457
E-mail: [email protected]
CVR: 33968035
ProTruck A/S - Øst
Kærup Parkvej 20
4100 Ringsted
Tlf.: 6915 5101
Fax: 6966 3457
E-mail: [email protected]
CVR: 33968035
Nyttige links