Job hos ProTruck

Bliv en del af et stærkt team

Gaffeltrucktekniker til Esbjerg-området


Har du styr på gaffeltrucks og teknik? Er du selvstændig, og kan du lide at have ansvar? Så bliv en del af teamet i Danmarks hurtigst voksende truckfirma.

Hos ProTruck har vi rivende travlt med en kundeportefølje, der stiger støt. Derfor søger vi en servicetekniker til reparations- og serviceopgaver hos vores kunder i og omkring Esbjerg.

Vi søger dig, der brænder for god kundeservice, alsidige arbejdsopgaver i en virksomhed med højt til loftet og gode kolleger.

Bliv godt kørende

Hos ProTruck sætter vi din komfort i højsædet, og din værktøjskasse skal være i top, når du skal til vores kunder. Du får derfor din egen Mercedes Sprinter med alt i udstyr og moderne letvægtsindretning.

Vores nye tekniker skal:

  • Have kørekort. Truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav.
  • Have teknisk forståelse og kommer eventuelt fra truck-/entreprenørbranchen eller anden beslægtet branche.
  • Det er en fordel, at du har erfaring som udekørende tekniker eller brænder for at komme til det.

Selvstændig arbejdsdag

Hos ProTruck har du frihed under ansvar. Det betyder, at du selv administrerer og tilrettelægger din hverdag, hvor du dagligt vil have kontakt kunderne i dit område vedrørende reparationer og service. Til gengæld forventer vi blot, at du giver branchens bedste og mest fleksible kundeservice. Det er derfor vigtigt for os, at du er serviceminded, ansvarlig og kan arbejde selvstændigt.

  • Du er selvstændig og kan lide at have mange bolde i luften.
  • Du er ansvarsfuld.
  • Kvalitet og service er nøgleord for dig.
  • Du er engageret, serviceminded og sætter en ære i at udføre dit arbejde med omhu.

Fleksibilitet og godt humør

ProTruck er en moderne og dynamisk virksomhed, hvor vi vægter sammenhold og teamwork højt. Du er derfor en holdspiller, der gerne yder en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt.

Som team arbejder vi hver dag for at skabe værdi for vores kunder – altid med plads til et godt grin og fællesskab. Du bidrager derfor ligeledes med en god energi og godt humør, der smitter af på de opgaver og mennesker, du møder.

Vi tilbyder

Hos ProTruck tilbyder vi en fuldtidsstilling i en virksomhed, der er kendt for sine gode arbejdsvilkår med rig mulighed for at udvikle sig.

Vi tilbyder dig:

  • En attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring.
  • Grundig oplæring i vores systemer, og du kommer til at kende hele huset.
  • Mulighed for faglig og personlig kompetenceudvikling med fokus på dig og dine ambitioner.
  • At blive en del af et ungt, dynamisk team i Danmarks hurtigst voksende truckfirma.
  • Mulighed for at arbejde med nogle af branchens mest kendte maskinmærker fra blandt andet Kalmar, Cat Lift trucks og HELI i Danmark.
  • Et godt arbejdsklima med fokus på teamånd, initiativ og medansvar.
  • En Mercedes Sprinter med alt i udstyr.
  • En bil med kvalitetsindretning, hvor du har mulighed for tilpasning specielt til dit behov.

Har du lyst til at blive vores nye kollega?

Alle indkomne ansøgninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt!

  • Tiltrædelse: Snarest muligt
  • Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler, så ansøg hurtigst muligt
  • Emnefelt: Servicetekniker til Esbjerg
  • Ansøgningsmail: [email protected]

Om ProTruck


ProTruck har været på en enestående vækstrejse og er i dag én af Danmarks største leverandører af gaffeltrucks, terminaltraktorer, specialmaskiner og øvrige logistikløsninger med en årlig omsætning på over 400 mio. kr.

Denne markedsposition er opnået på bare få år siden starten i 2011. Nøglefaktorerne har været en kombination af de helt rigtige medarbejdere og en konstant indsats på høj kvalitet i både produkter og service.

I dag er vi 100+ dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.

Grundlagt

2012

Antal medarbejdere

+100

Regionale værksteder

6

Udekørende serviceteknikere

+35

Årlig omsætning

Over 400 mio DKK

Areal

+14.000 m2 faciliteter