Job hos ProTruck

Bliv en del af et stærkt team

Er du vores nye, skarpe medarbejder til økonomi?


Ser andre dig som en ’young detective’, hvor din nysgerrighed gør, at du undersøger og stiller spørgsmål? Kan du jonglere med tal og banker dit hjerte lidt hurtigere, når du skal eksekvere og implementere de mange finansielle processer? Så er jobbet som ProTruck’s nye økonomimedarbejder det helt rigtige for dig.

Du har måske en uddannelse som financial controller, finansøkonom eller finansbachelor med et par års erhvervserfaring i rygsækken. Du er struktureret, løsningsorienteret og du trives i en virksomhed med flad struktur, hvor der ikke er langt mellem tanke og handling.

Som økonomiafdelingens nyeste skud på stammen bliver du en del af en ungdommelig, engageret, sjov og superspændende virksomhed i rivende udvikling. Det er derfor vigtigt, at du er omstillingsparat, struktureret og har lyst til at lære.

Vi kigger mere på personlighed end på et langt CV. Hvis du er et match, investerer vi hellere end gerne i vores medarbejderes faglige oplæring og udvikling.

Som økonomimedarbejder hos ProTruck …
– får du en alsidig stilling, der kræver, at du er fleksibel og kan jonglere med mange bolde på én gang. Du bliver en del af et dygtigt og engageret team, med masser af mulighed for faglig sparring og støtte. Du vil opleve en alsidig hverdag, hvor dine arbejdsopgaver vil spænde fra bogholderi i koncernforbundne selskaber til de daglige bogførings- og afstemningsopgaver. Da det er en nyoprettet stilling, er man i høj grad med til at forme jobbet løbende.

Om dig
Du har et godt humør og ser muligheder fremfor begrænsninger. Du er nysgerrig og vender stenene, for du vil nemlig gerne lære og udvikle dig. Du er selvstændig, proaktiv og sætter en ære i at levere kvalitet til tiden. Du er en hands-on-person og befinder dig godt i et miljø med mange forskellige opgaver på tværs af organisationen.

Vigtigst af alt, så er du en teamplayer, der tager ansvar, byder ind med input, ligesom du er en god kollega, der bidrager til et godt arbejdsklima.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Ansvar for bogholderi i koncernforbundne selskaber
  • Afstemning og indberetning af moms
  • Fokus på optimering af arbejdsprocesser
  • Finansbogføring og bogføring af firmakort.
  • Være backup på debitor og kreditor, hvor der er i forvejen, er et godt solidt 3-kløver.

Dine kvalifikationer:

  • Du er financial controller, finansøkonom, finans bachelor el.lign.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du har flair for IT.
  • Det forventes, at du er superbruger i Excel

Når det handler om os …
– tilbyder vi en spændende og ambitiøs arbejdsplads i et humørfyldt miljø, hvor tonen er uformel og der er højt til loftet. Du får en stilling med masser af ansvar, hvor der er rig mulighed for at præge både din egen og virksomhedens udvikling.

Som økonomifunktion er det vores fælles opgave at holde styr på butikken og supportere den øvrige forretning med processer og nøgletal, der understøtter det værdiskabende samarbejde med kunder og leverandører. Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter kvalifikationer.

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling i en veletableret salgs- og servicevirksomhed, som er i rivende udvikling
  • En selvstændig stilling med god mulighed for at præge din egen og virksomhedens udvikling
  • Lønpakke efter kvalifikationer inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Personalegoder og en aktiv personaleforening
  • Gode kolleger og en klar fælles mission
  • Et godt arbejdsklima, hvor fokus er teamånd, initiativ og medansvar

Vil du være en del af Danmarks stærkeste team?
I ProTruck har vi samlet et team af branchens absolut dygtigste medarbejdere. Vores kendetegn er, at vi har en flad struktur, en stor sammenhængskraft og en ledelse, som går den ekstra mil for at sikre de allerbedste arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Ud over de gode fysiske rammer sørger vi derfor for at tilbyde en række superattraktive personalegoder i form af både sociale arrangementer og udenlandsrejser. Det skaber nemlig den ekstra teamånd og understøtter den kultur i virksomheden, som vi sætter højt på dagsorden.

Har du lyst til at blive vores nye kollega?

Alle indkomne ansøgninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt!

  • Tiltrædelse: Snarest muligt
  • Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtaler, så ansøg hurtigst muligt
  • Emnefelt: Økonomimedarbejder
  • Ansøgningsmail: [email protected]

Om ProTruck


ProTruck har været på en enestående vækstrejse og er i dag én af Danmarks største leverandører af gaffeltrucks, terminaltraktorer, specialmaskiner og øvrige logistikløsninger med en årlig omsætning på over 400 mio. kr.

Denne markedsposition er opnået på bare ti år siden starten i 2011. Nøglefaktorerne har været en kombination af de helt rigtige medarbejdere og en konstant indsats på høj kvalitet i både produkter og service.

I dag er vi 100+ dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.

Fakta


Grundlagt

2012

Antal medarbejdere

+100

Regionale værksteder

6

Udekørende serviceteknikere

+35

Årlig omsætning

Over 400 mio DKK

Areal

+14.000 m2 faciliteter

Se hvem vi er