Dag: 13. april 2021

ProTruck og AGF løfter lokalsamfundet til nye højder

Hvorfor stoppe en god ting? Det blev grundlaget for beslutningen mellem ProTruck og AGF, da det var tid til at kigge nærmere på det samarbejde, de to parter indledte for snart flere år siden. Her startede ProTruck som sølvpartner hos AGF.

Samarbejdet har siden udviklet sig, og for præcis to år siden løftede Protruck sit engagement til at blive Guldpartner i AGF. Et partnerskab som ProTruck forsætter, eftersom de netop har givet håndslag på en forlængelse af partnerskabet med AGF.

Det en stor glæde at kunne fortsætte vores samarbejde med AGF – et samarbejde, som har været rigtig godt på mange parametre for os, og vi har kunne se det indtil videre har haft en positiv effekt på vores forretning. Derfor er der god fornuft i at fortsætte samarbejdet, så vi i fremtiden fortsat kan få glæde af de muligheder AGF tilbyder indenfor eksponering, netværk og oplevelser.” siger CEO i Protruck, Michael Laursen.

Grøn omstilling
Siden ProTruck guldpartnerskabet i marts 2019 er AGF blevet bedre kørende i Ceres Park & Arena. ProTruck har, som et vigtigt led i samarbejdet, bidraget til en grønnere profil på de trucks, der bruges i driften af Ceres Park & Arena. I tråd med AGF’s vision om bæredygtighed er de konventionelle, diesel trucks, derfor udskiftet med klimavenlige og eldrevne køretøjer.
”I dag kan vi levere maskiner, der kører på el og som kan løfte op til 16 ton. Skiftet fra diesel til el inden for trucks bliver naturligvis en stor gevinst for miljøet og derfor er det også et område, vi kommer til at se en endnu større udvikling indenfor i de kommende år. Og det har været spændende at få nye el-trucks i arbejde hos AGF, hvor vi sammen kan sikre en mindre miljøbelastning.” fortæller CEO, Michael Laursen.

Bundet sammen af det lokale
Protruck er både stiftet og har hovedsæde i Odder. Hjertet banker dermed ekstra meget for det lokale foreningsliv, hvor de i forvejen støtter flere mindre idrætsforeninger i lokalområdet.

Samarbejdet med AGF har derfor også en talentvinkel, hvor ProTruck støtter AGF’s DBU talentcenter i Odder, der samler unge fodboldspillere fra klubberne lokalområdet.

”Vores forretning er godt nok landsdækkende i forhold til både salg og service af gaffeltrucks, men vi har samtidig en stærk lokal og regional forankring, hvor vi gerne vil være kendt som en engageret virksomhed. Derfor er talent-vinklen i vores samarbejde med AGF en vigtig del, og vi glæder os over, at der lokalt i Odder er et talentcenter, der samler de bedste ungdomsspillere fra de omkringliggende klubber – det arbejde vil vi gerne støtte.” afslutter Michael Laursen.